ŠKODA København

ŠKODA forlænger garantien med tre måneder

Har man en ŠKODA, hvor fabriksgarantien eller den tilkøbte Tryghedsaftale udløber eller er udløbet i perioden fra 1. marts 2020 til 31. maj 2020, får man nu forlænget fabriksgarantien eller Tryghedsaftalen med tre måneder*.

"Mange autoriserede ŠKODA-servicepartnere i er stadig lukket, og selvom de har haft og fortsat har åbent i Danmark, kan der være kunder, som har afholdt sig fra at komme på værkstedet og få repareret ting, som er omfattet af fabriksgarantien eller en Tryghedsaftale. Derfor er vi glade for at kunne give de kunder ekstra tid til at få deres ŠKODA på værksted,” siger Michael Ebeling, direktør for ŠKODA Danmark.

Han understreger, at de autoriserede ŠKODA-servicepartnere respekterer sundhedsmyndighedernes anbefalinger og tager de nødvendige forholdsregler for mindske risikoen for spredning af coronavirus (COVID-19). Således tilbyder servicepartneren så vidt muligt afhentning og returnering af bilen på hjemmeadressen. Og kører man selv bilen til servicepartneren, kan man aflevere bilnøglen i en nøgleboks eller via nøgleindkast i stedet for at møde op ved indskrivningen. Desuden bærer mekanikeren handsker, og bilnøglen bliver renset efter endt brug.

”Vi har et ekstraordinært stort fokus på hygiejnen og har derfor taget en række initiativer, som ligger udover de officielle retningslinjer,” siger Michael Ebeling.

* Kilometerbegrænsningen i Tryghedsaftalen vil fortsat være den samme i forbindelse med forlængelsen. Hvis forlængelsen af fabriksgarantien overlapper starten på Tryghedsaftalen, rykkes starten på Tryghedsaftalen tre måneder frem uden omkostninger for kunden.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk